Mueller

Siden 2006

…. har jeg i samarbejde med mange eksperter og inspireret af Ældre Sagens tidligere kurser arbejdet med områderne senkarriere, seniorliv (den 3. alder) og seniorpolitik.

Arbejdsområdet kom som en appelsin i turbanen:
Jeg blev hyret som konsulent af Ældre Sagen for sammen med en intern konsulent at modernisere deres daværende kursusprogram. Ældre Sagens kurser inden for disse områder bliver ikke længere udbudt. Derfor var vi to, som udarbejdede koncepterne i vores eget firma “SENIUM Livsfasekonsulenterne”. Senium ophørte, da min kollega gik på pension. Men jeg fortsætter.

Jeg har stadig svært ved at blive enig med mig selv om, hvornår (eller hvor meget) jeg skal gå på pension. Jeg er opmærksom på, at den del af min virksomhed, der handler om fastholdelse af kompetent arbejdskraft, har stigende relevans, så jeg udbyder fortsat disse kurser. Men i stigende grad holder jeg foredrag, og det er meget tilfredsstillende.

Vi – og jeg alene – har i tidens løb haft mange kunder inden for stat, kommuner, private virksomheder, organisationer og foreninger. Så erfaringsgrundlaget er på plads. Ja, og så har jeg jo mig selv som reference. Jeg har alderen.

Og jeg hører (stadig) til de udviklingsorienterede og forandringsvillige.
Derfor foregår både foredragene og kurserne ikke efter en fast skabelon.
De forandrer sig hele tiden, bl.a. på grund af “købers” ønsker og min egen udvikling.

Se min video, som handler om fastholdelse og ikke om seniorlivet
Læs mere om mig ved at klikke på dette link!